Foccacia med Tipo 00 mel

Smukt foccaciabrød
Julies Foccacia

En Foccacia er et nemt og enkelt brød - det er mængderne af olivenolie og toppingen der gør det til et helt anderledes brød end andre madbrød - på den måde er der lidt pizza over det - bare uden osten

Foccacia er godt når det er friskt og et fantastik brød at riste dagen efter - det kan bages , grilles og laves på bål - og det kan dekoreres så det bliver en fryd for øjet.

Det der afgør om du får et lækkert luftigt foccacia er hævetiden - og meltypen.

Vi bruger altid tipo 00 mel - tipo 00 mel er en fint formalet hvedemel. Det giver dit brød en lækker saftig og sej krumme og en meget sprød skorpe.

Hjemme hos os bruger vi altid kun Tipo 00 mel til bagning, bollerne bliver saftigere, brødet sprødere og småkagerne mere sprøde.

Tipo betyder egentlig bare type - og henviser til den skala man bruger når man inddeler mel i italien - Integrale er den groveste type - Tipo 00 er den fineste.- Typisk er proteinindholdet og glutenindholdet højere i den italienske hvede fordi den får så meget sol - det gør at du kan få det luftige brød med huller i.

Nu til opskriften - Du skal bruge: 

30 gram gær
5 dl lunkent vand
1 kg tipo 00 mel
2 dl ekstrajomfruolivenolie
2 spsk sal

Pynt: Rødløg i skiver, oliven, asparges, persille,peberfrugt, rosmarin, basilikum, salvie, stedmoderblomster, ramsløgsblomter kun fantasien sætter grænser. Pensling: 2 spsk olie 3 ½ spsk vand.

Dej: Opløs gæren i lunkent vand, tilsæt olie. Bland alle de tørre ingredienser i en røreskål, tilsæt derefter olie/gærvandet. Ælt til dejen er glat ensartet og elastisk.

Dæk den med et viskestykke og lad den hæve to timer til dobbelt størrelse. ( Du kan vælge at reducere gærmængden til det halve og koldhæve dejen natten over)

Rul dejen ud og læg den i en bradepande med bagepapir - Lad den hæve 30 minutter. Pensl med olie/vandblandingen og pynt Foccaciaen med div. grønt.

Varm ovnen op til 200 grader.

Bag ca 20 min. eller til brødet er gennembagt.

Såis det til suppe, grill eller som sandwich.

Kommentarer